Børnehus – Nordstjernen

Nyopført liggehal med naturlig ventilation

Børnehus – Nordstjernen

Ny liggehal med naturlig ventilation

I forbindelse med at der i Børnehuset Nordstjernen ændres fra at være én vuggestuegruppe til to, er der behov for etablering af flere krybbepladser, hvor vuggestuebørnene kan sove. Dette medførte, at der skulle om- og tilbygges til den eksisterende liggehal, således kapaciteten øgedes fra 13 krybber til i alt 26 krybber. 

I Norsyn projekterede vi i denne forbindelse en ny liggehal samt madrasrum. Der blev lagt vægt på at reducere støj samt at benytte naturlig ventilation uden at kompromittere de eksisterende brandkrav. Vi valgte i dette projekt at bruge træ for at leve op til kravet om bæredygtighed og bygbarhed. Indvendige overflader blev behandlet med silikatmaling for at sikre et miljøvenligt indeklima.

Yderbeklædningen er vedligeholdelsesfri af hensyn til børnehusets økonomi. 

I Norsyn stod vi også for projekteringen i forbindelse med brand, hvor det nybyggede skulle inkorporeres i det eksisterende brandsikringssystem ved etablering af et nyt ABA-anlæg. Børnehaven fungerede uden nævneværdige afbrydelser under hele byggefasen.

Nyt tag og udvidelse af WC-rum

I Norsyn projekterede vi tagudskiftning på hele børnehaven med henblik på energirenovering. Det eksisterende eternittag blev samtidigt udskiftet med et sort tagpaptag for at forskønne bygningen.  Eksisterende tagrender og nedløb i plast blev i samme projekt udskiftet. Projektet inkluderede desuden udvidelse af et WC/Baderum sammen med en komplet demontering og genopsætning af al VVS for genanvendelse. 

Udskiftning af det gamle eternittag med klassisk tagpaptag