Museum – Badehotellet
Museum – Badehotellet
- Rolle: Ingeniør- & arkitektrådgiver
- Areal: 790 m²
- Bygherre: Oplevelsescenter Nyvang
- Status: Skitseforslag, afleveret 2025
“Badehotellet” er en dansk dramaserie, der første gang blev sendt i 2013 på TV 2. Med seriens afslutning i 2024 blev der taget en strategisk beslutning om at bevare og genbruge de fysiske genstande fra serien for at skabe en ny, men historisk forankret attraktion for offentligheden. I den forbindelse har Oplevelsescenter Nyvang fået rettighederne til at opføre en fysisk gengivelse af Badehotellet.
Norsyns skitseforslag
Kulisser er som regel en afbildning af noget eksisterende. I dette tilfælde begyndte vi med omvendt fortegn for at lave en fysisk fungerende bygning ud fra kulisserne. Dette var en udfordring, da vi som arkitekter nu skulle skabe huset udefra og indad.
Det eneste, vi havde som udgangspunkt, var billeder af enkelte rum samt af bygningen udefra. Et puslespil, der nu skulle samles, for at få tre fungerende grundplaner til at passe sammen, og samtidig skulle give beskuerne en oplevelse så tæt på det filmiske som muligt.
Norsyn arbejdede her med flere forskellige tekniske løsninger. Da bygningen ikke skal bruges til permanent beboelse, kunne man udelade visse krav f.eks. ved at bygge med lempede krav til energi.