Vekslerstation

Vekslerstationen set fra stien ved Sandvadsvej

Vekslerstation

I Norsyn fik vi til opgave at lave en ny vekslerstation, som skulle placeres op ad industriområdet ved Sandvadsvej i Køge. For ikke at kompromittere det tætliggende skovbælte mere end nødvendigt har vi ladet kulturlandskabets betingelser få en afgørende betydning for bygningens udformning. Den udvendige del af bygningen er beklædt med grønne vægge og matsorte metalplader, der diskret falder ind i omgivelserne. Selv om arkitekturen er betinget af disse forhold, så er hovedvægten i formgivningen dikteret af grundens trapezform og vekslerstationens funktionelle behov.

Bygningen om natten

Om natten vil bygningen falde yderligere ind i omgivelserne. De mørke facadepartier vil fremstå usynlige, og kun bygningens indre vil kunne ses. Gennem de store glaspartier vil vekslerstationens belyste rørsystemer kunne ses både fra Egedesvej og fra banen. Cyklende og gående på Egedesvej vil opleve, at grunden nu fremstår tryghedsskabende, da lyset fra bygningens indre giver et indtryk af liv. Børn og andre forbipasserende vil få et indblik i hjertet af dansk energiforsyning – noget der traditionelt lå hengemt før i tiden.

Vekslerstationens placering på grunden