Glostrup Hospital – Vekslercentral & Transmissionsledning

Glostrup Hospital – Vekslercentral & Transmissionsledning

VEKS skal via Glostrup Fjernvarme udvide salget af varme til Glostrup Hospital. I den forbindelse skal der etableres ca. 450 m. ny transmissionsledning i DN150 samt en 10 MW vekslercentral på hospitalet.

Norsyns rolle

Norsyn var i projektet ansvarlig for såvel detailprojektering af ledning som vekslercentral og stod desuden for byggeledelsen samt tilsyn under udførelsen. Desuden deltog vi i koordineringen med hospitalets drift, som skulle sikre at anlægsarbejdet ikke gav gener til akutmodtagelsen og øvrigt byggeri på området.

Som en del af detailprojekteringen er der udført risikovurdering, 3D-model af vekslercentralen, statiske beregninger, detailprojektering og dimensionering af rør og komponenter, styringsbeskrivelser, teknisk dossier mv.