VEKS – Transmissionsledning og pumpestation

VEKS – Transmissionsledning og pumpestation

For at kunne realisere Køge Kommunes ønske om at etablere fjernvarme i Køge har VEKS valgt at købe det biomassefyrede Køge Kraftvarmeværk. Det nye værk skal forbindes til det resterende ledningsnet via en ny 20 km transmissionsledning mellem Greve og Køge samt en pumpestation i Solrød.

Det er ambitionen, at ledningen skal etableres på 18 måneder, da der er store besparelser ved ibrugtagningen af ledningen.

Norsyn er udlånt til VEKS på denne opgave og står for VEKS’ projektledelse på opgaven – dvs. alt fra deltagelse i projektering af pumpestation til byggemøder på ledningstracé.

Fjernvarmeprojektet i Køge mindsker udledningen af CO2 i en størrelsesorden af 4.000 borgeres årlige udledning og er dermed VEKS’ meget konkrete bidrag til at konvertere naturgasområder til fjernvarme.