Fjernvarmeudrulning – Herstedøster

Fjernvarmeudrulning – Herstedøster

Projektet omhandler etablering af et komplet fjernvarmesystem som led i konvertering til lavtemperaturfjernvarme i Herstedøster Landsby i Albertslund Kommune. Projektet er udført som en totalentreprise med Hoffmann A/S som totalentreprenør og Norsyn som rådgivende ingeniør. Arbejdet omfattede alle nødvendige aktiviteter og leverancer – herunder detailprojektering af ledningsnet, myndighedsbehandling, kundehåndtering, gravearbejder, rørleverancer, svejsning og etablering af hoved- og stikledninger.

Norsyn har ydet professionel og helhedsorienteret ingeniørrådgivning i projektets projekteringsfase. Opgaven omfattede teknisk projektering af det samlede fjernvarmesystem med særligt fokus på lavtemperaturdesign, herunder dimensionering, valg af materialer, tracéoptimering, detailtegninger, længdeprofiler samt koordinering med eksisterende ledningsoplysninger og aktører. Norsyn har ligeledes bidraget til risikovurdering, kvalitetssikring og teknisk grænsefladestyring i tæt dialog med bygherre og totalentreprenør.