Osby, Vilev & Vorsby – Termonet

Ledningsgrave etableres

Osby, Vilev & Vorsby – Termonet

Projektet omfatter etablering af komplet termonet inkl. en fælles varmecentral pr. bebyggelse, der leverer varme ud til de enkelte lejligheder. Samlet set forsynes ca. 100 beboelser med varme fra tre separate termonet. I hver bebyggelse er der ca. 30 beboelser.

Hver af de tre termonet har en fælles varmecentral med to store fælles varmepumper inkl. buffertanke og varmtvandsbeholdere, som forsyner lejlighederne med varme via centralvarmeanlægget. 

Termonettet udnytter energien fra jorden via en kombination af lodrette jordvarmespiraler og det horisontale ledningsnet, som forbinder varmecentralen og jordvarmespiralerne. I tillæg hertil indvindes også energien fra regnvandet via jordvarmespiraler placeret i LAR-anlægget, som håndterer regnvandet i bebyggelserne.

Norsyn Energy Solutions’ rolle

Norsyn Energy Solutions er komplet systemleverandør og har håndteret indhentning af nødvendige myndighedstilladelser, design og projektering af anlægget, samt etablering af termonet og varmecentral. Norsyn Energy Solutions vil efterfølgende også stå for den løbende drift og vedligehold af anlægget. 

Anlægget er designet og projekteret med øje for balance ift. energi- og effektoptag lokalt fra matriklen, samt fornuftig hydraulik, som samlet set sikrer et robust og energieffektivt anlæg. Eftersom Norsyn Energy Solutions er ansvarlig for den efterfølgende drift er anlæggets design og udformning udført med øje for fornuftige service- og vedligeholdelsesforhold og en robust redundans i tilfælde af evt. havari eller nedbrud på systemet.

Oversigtskort, som viser det ene af de tre byggerier. Placering og opbygning af termonet og jordvarmespiraler er vist ved de orange streger.
De fleksible PE-rør med etableringen af boliger i baggrunden
Jordvarmespiral før hullet genopfyldes