Vestforbrænding program 1 og 2 – Fjernvarmeudrulning
Vestforbrænding program 1 og 2 – Fjernvarmeudrulning
- Rolle: Rådgiver i totalentreprise for M.J. Eriksson
- Omfang: 170 km hovedledning og over 10.000 nye kunder
- Bygherre: Vestforbrænding
- Samarbejdspartnere: M.J. Eriksson, Østergaard Entreprise, VVS Syd, Isoplus og LOGSTOR
- Periode: 2023-2025
Vestforbrænding lancerede i foråret 2022 det største og mest ambitiøse fjernvarmeprojekt i Danmark Varmeplan 2030.
Hele 450 km fjernvarmerør skal over de kommende år nedgraves i syv kommuner, og godt 39.000 nye husstande skal have tilsluttet mere klimavenlig fjernvarme. Målet er at rulle fjernvarme ud til flere borgere i Vestforbrændings 19 ejerkommuner baseret på affaldsvarme og overskudsvarme fra virksomheder og øvrige energikilder. I første omgang rulles der fjernvarme ud i Herlev, Ballerup, Gladsaxe, Lyngby, Furesø, Egedal og Frederikssund.
Norsyn har som rådgiver for M.J. Eriksson vundet to ud af de tre første kontrakter og udbygger p.t. fjernvarme til 10.000 kunder.
Norsyns rolle
I projekteringsfasen har Norsyn stået for alt fra detailprojektering af ledningsnet til tracégennemgang samt kundebesøg med aftaler omkring placering af stikledninger.
Der er udført hydrauliske beregninger, dimensioneringer, valg af komponenter sammen med bygherre, udarbejdet risikovurdering, myndighedsplan, plantegninger og længdeprofiler for hovedledninger. Der udført GIS polygoner af nye områder og eksport af ledninger, som benyttes i VF GIS system.
Derudover har vi projekteret og installeret en række shunt- og vekslerstationer mellem transmissionsnet og distributionsnet.
I udførelsesfasen har vi i Norsyn stået for fagtilsyn i samarbejde med Totalentreprenør .
Norsyn har i hele forløbet udført kvalitetssikring i henhold til vores ISO9001 certificering.