Renovering af fjernvarmeledninger – Svogerslev Fjernvarme
Renovering af fjernvarmeledninger – Svogerslev Fjernvarme
- Rolle: Rådgiver
- Omfang: 1.300 meter hoved- og fordelingsledninger (DN32-DN80) og 1.700 meter fleksible stikledninger (AluPEX) til 90 kunder
- Bygherre: Svogerslev Fjernvarme
- Status: Under udførelse
Strategisk renovering af ledningsnet med fokus på drift og vedligehold
I Norsyn yder vi teknisk rådgivning i forbindelse med en helhedsorienteret renovering af fjernvarmens ledningsnet i Svogerslev med fokus på driftssikkerhed, vedligeholdelsesvenlighed og reduktion af fremtidige driftsomkostninger. Projektet omfatter fuld udskiftning af hoved-, fordelings- og stikledninger og har til formål at etablere et robust og fremtidssikret ledningsnet.
Som grundlag for beslutningen om renoveringsstrategi har Norsyn gennemført tekniske, hydrauliske og økonomiske analyser med fokus på tilstand, restlevetid og driftsmæssige udfordringer i det eksisterende net. Rådgivningen har omfattet vurdering af design- og løsningsprincipper, dimensionering af ledninger, hydrauliske analyser samt udarbejdelse af en etapeopdelt 5-årig implementerings- og vedligeholdelsesplan.
Norsyn bistår desuden med detailprojektering, udarbejdelse af udbudsmateriale og planlægning af udbudsprocessen samt løbende budgetopfølgning og økonomistyring. Rådgivningen understøtter driftens behov gennem prioritering af etaper, koordinering med driftsorganisationen og fagtilsyn i forbindelse med projektets gennemførelse.